REFERAT AF GENERALFORSAMLING
Ordinær generalforsamling
Grundejerforeningen Odderholm
Lørdag den 11. april 2026 kl. 13.30 – 15.00
Gl. Rye Sognehus, ”Sct Sørens hus”, Gl. Rye, 8680 Ry
Dagsorden
- Valg af dirigent
Dirigenten tilser, at generalforsamlingen er varslet rettidigt og at dagsordenen godkendes
Anders Thorup blev valgt til dirigent.
- Formandens beretning
v/ Formand Tage Bergstrøm
Formanden aflagde sin beretning, som blev godkendt af generalforsamlingen.
Årsberetningen lød sådan:
Fællesarbejdsdagen 2025
Der mødte 15 friske grundejere op, lidt mindre end de forrige år. Alle fremmødte var i godt humør og havde stor arbejdslyst. Ja, selv vejret viste sig igen fra sin bedste side med sol og varme fra morgenen.
Følgende arbejdsopgaver blev klaret:
- Permanent opmærkning af udviste træer i fælles skoven.
- Fjernede siv og grøde i åen ved bådebroen.
- Klipning af uønsket bevoksning langs åen.
- Klipning af bevoksning langs vejen om til bådpladsen.
- Klipning af rynket rose på bådpladsen og på noget af græsmarken.
- Klipning af bevoksning langs Odderholm vejen.
- Afvaskning af skiltene.
Også tak til dem som på eget initiativ på forhånd havde opmærket en del af fællesskoven og repareret skiltet.
Dagen blev som traditionen byder afsluttet med fællesspisning ved langbordet, der denne gang var opstillet i skyggen på græsset ved Odderholm 16.
Det blev en rigtig god eftermiddag masser af hyggesnak og godt humør.
En stor tak til alle fremmødte for den store indsats og det gode humør, og ikke mindst til Claus og Else for at lægge grund til fællesspisningen
Fælleskoven
Alle er velkomne til at fælde de afmærkede træer til brænde til brug i sommerhuset.
Vi ser ingen grund til koordinering, da der burde være plads til alle.
For at sikre, at vi kommer hele arealet igennem, bedes I fælde fra én af enderne, d.v.s. enten fra Odderholm vejen og ind eller fra den anden ende og ind.
- Kvas og grene efterlades, da det giver gode levesteder for insekter og mindre dyr.
- Kvaset samles så vidt muligt i bunker, så det er muligt at færdes i skovstykket for de næste, der skal fælde træer.
- Man starter oppefra og bevæger sig ned af bakken i den bredde, hvor man tager træ.
- Der er også helt tynde træer uden brænde værdi, som er afmærkede. Fæld dem gerne, når I alligevel går forbi og lad dem ligge sammen med kvaset.
- Husk at tage plasticbåndene i lommen, så de ikke efterlades i skovstykket.
- Store træer, som I ikke har mod på at fælde kan bare efterlades, og vi kan evt. hyre en professionel til at gøre det.
Det er meningen, at træet skal komme grundejerne til gode, og træet må derfor kun bruges på Odderholm.
Grundskyld
Der er endnu ikke modtaget nogen vurdering eller opkrævning. Vi er begyndt at hensætte penge til når den første vurdering foreligger og vi modtager opkrævningen.
Kørsel på græsmarken
Problemet med bilkørsel på græsmarken er nu løst. Der har ikke været kørt med bil græsmarken i sommerferien.
Vejene
Der var et kraftigt skybrud i juli måned. Det medførte at bakken blev noget beskadiget, i forbindelse med at vandet løb ned lang kanten af vejen hhv. ned af selve bakken.
Skaden var denne gang så stor, at vi måtte have tilført nyt materiale, så vi med hjælp af en rendegraver fik rettet op på skaden.
Hastigheden på vejene
Det er vores umiddelbare oplevelse at problemet er reduceret.
Det er dog fortsat en god ide, at hvis der observeres, at der køres for stærkt, at man så kontakter vedkommende direkte, så opmærksomheden på overholdelse af fartgrænsen skærpes.
Afgræsningen af græsmarken
Afgræsningen med rolige heste har fungeret fint i løbet af eftersommeren. Det var fem hyggelige dyr der var med til at forskønne området.
For at byde hestene velkomne, inviterede Heidi (ejeren) alle de sommerhusbeboere, der havde lyst, til en lille hesteintro lige efter, at hestene var kommet på arealet. Både for at fortælle om omgang med hestene, deres værdi for naturen, deres historie og deres adfærd. Introen blev afholdt søndag d. 17. august kl. 14. ved indgangen til “hestemarken”.
Heidi gav en god information til de ca. 10 personer, der var fremmødt.
- Aflæggelse af regnskab, bilag 1
v/ Kasserer Finn Terpling
Finn gennemgik regnskabet, som blev godkendt af generalforsamlingen.
Finn sørger for at sende link ud til hjemmesiden med vejledning til login. Er vedhæftet dette referat.
Finn gennemgik budgettet, som blev godkendt af generalforsamlingen.
- Fastsættelse af kontingent
Bestyrelsen foreslår, at kontingentet fastsættes til 650 kr.
Forslaget blev godkendt.
- Indkomne forslag (Forslag skal være indsendt før 1. marts)
1. Forslag fra arbejdsgruppe om rydning og genplantning af Postkasseskoven:
Arbejdsgruppen (bestående af Henrik Møller, Anders Thorup og Lotte Bork) foreslår, at Postkasseskoven ryddes og genplantes med hjemmehørende arter.
Bestyrelsen gives mandat til at beslutte fremgangsmåden, således dispensationen fra Fredningsnævnet overholdes og med mindst mulig omkostning for grundejerforeningen.
Der henvises til vedlagte bilag:
- Ansøgning af 18. september 2025 til Fredningsnævnet om udskiftning af eksisterende nåletræsbevoksning m/ bilag 1-4
- Afgørelse af 22. september 2025 fra Fredningsnævnet
- Rapport af 7. januar 2026 fra Skovdyrkerne
Generalforsamlingen tilsluttede sig forslaget, således arealerne Ø, V og N på vedhæftede kort bliver ryddet. Det overlades til bestyrelsen i samråd med udvalget at planlægge det videre forløb med genplantning, hegning etc.
Der bliver løbende sendt information ud til alle grundejere om processen.
- Bestyrelsen foreslår, at vi fortsætter med afgræsning med heste (der evalueres til næste års generalforsamling)
Det blev besluttet at fortsætte med heste i kommende sæson også.
- Tove Gregersen har den 28. februar 2026 sendt følgende forslag til bestyrelsen:
”Jeg vil gerne foreslå, at det bliver muligt for medlemmer af grundejerforeningen og deres gæster at fiske fra egen badebro eller vores del af bredden. Det skal ikke gælde ved udlejning.
Hvis det vedtages, må det gerne komme med i ordensreglerne for grundejerforeningen”.
Det blev afklaret på generalforsamlingen, at man ikke må fiske fra bredden i vores område, også selvom man har fiskekort ved Silkeborg Lystfiskerforening. Med et medlemskort må man dog fiske i åen fra båd eller kano.
Forslaget blev derfor ikke sat til afstemning.
- Valg til bestyrelsen
Kandidater kan opstilles og afstemning foregår i henhold til vedtægterne
På valg:
Formand Tage Bergstrøm Modtager genvalg
Kasser Finn Terpling Ikke på valg
Sekretær Lotte Bork Modtager genvalg
Suppleant Søren Hebsgård Ikke på valg
Tage og Lotte blev genvalgt.
- Valg af revisor
På valg:
Revisor Claus Holmegård Modtager genvalg
Revisor suppleant Claus Thorhauge Ikke på valg
Claus Holmegård blev genvalgt.
- Eventuelt
- Dato for fælles arbejdsdag – forslag 29.08.2026 eller 05.09.2026
Den 29.08.2026 blev valgt til fælles arbejdsdag.
- Helene fortalte om Sommerfugletur ved Dalgård med Naturfredningsforeningen den 28. juni 2026 kl. 13-15 (mødested: p-pladsen ved Lilholt). Alle er velkomne, men der er max antal på turen, så tilmelding nødvendig. Man kan tilmelde sig via dette link:
Der lægges også link på hjemmesiden med oplysninger om tilmelding.
- Claus Holmegård foreslår, at der sættes et skilt op, som viser, hvor hjertestarteren står. Bestyrelsen arbejder videre med dette forslag.
Referent Lotte Bork