Træfældning i Odderholm

Kære grundejere på Odderholm

Så er det lange skovstykke langs med marken ved Lilholt mærket op med markeringsbånd på de træer, som skal fjernes.

Som nævnt på generalforsamlingen er hensigten at skabe lys og luft, så de tilbageblevne træer kan få mere plads, og så der kommer lys til skovbunden.

Alle er velkomne til at fælde de afmærkede træer til brænde til brug i sommerhuset. 

Vi ser ingen grund til koordinering, da der burde være plads til alle.

Der er rigtig meget træ dernede, og er der nogen, som kunne bruge lidt brænde i sommerhuset, men som ikke selv har fysikken til at fælde træ, så tag gerne fat i mig, og jeg vil prøve at samle et hold et par lørdage i løbet af vinteren, hvor vi kan hjælpes ad med at få hentet lidt træ hjem til dem, som ikke selv kan.

Vær gerne opmærksomme på følgende:

  • For at sikre, at vi kommer hele arealet igennem, bedes I fælde fra én af enderne, d.v.s. enten fra Odderholm vejen og ind eller fra den anden ende og ind.
  • Kvas og grene efterlades, da det giver gode levesteder for insekter og mindre dyr.
  • Kvaset samles så vidt muligt i bunker, så det er muligt at færdes i skovstykket for de næste, der skal fælde træer.
  • Man starter oppefra og bevæger sig ned af bakken i den bredde, hvor man tager træ.
  • Der er også helt tynde træer uden brænde værdi, som er afmærkede. Fæld dem gerne, når I alligevel går forbi og lad dem ligge sammen med kvaset.
  • Husk at tage plasticbåndene i lommen, så de ikke efterlades i skovstykket.
  • Store træer, som I ikke har mod på at fælde kan bare efterlades, og vi kan evt. hyre en professionel til at gøre det.

Det er meningen, at træet skal komme grundejerne til gode, og træet må derfor kun bruges på Odderholm.

Efterårshilsen fra Lotte